Brint ses som en vigtig mulighed for at realisere energiomstillingen i væksthusgartnerier. Men skiftet var ikke en-to-tre. Hvad er den nuværende situation, og hvad er fremtiden for brint i denne sektor?
Drivhusgartneri Holland og de førende gartneri- og råvareindustrier arbejder sammen om at skabe momentum for brugen af brint i drivhusgartnerier. Der er indsamlet lovende ideer fra regioner og klynger, og pilotprojekter er i deres vorden.
”For at gøre brint rentabelt og fremskynde omstillingen er vi nødt til at inspirere avlerne. Vi skal vise, at der er en business case. Sammen laver vi en plan for brug af brint i gartneri. Og hvis vi kan skalere op, vil omkostningerne naturligvis falde,” siger Anneke van de Kamp fra den førende sektor for gartneri og råvarer.
Brintens muligheder infiltrerede også Haag politisk. I koalitionsaftalen fremgår det, at væksthusgartneri har potentiale til at blive førende inden for energieffektiv og cirkulær produktion af produkter af høj kvalitet. Samtidig argumenterer regeringen for, at sektoren stadig er for afhængig af naturgas. Udover geotermisk energi, biomasse, restvarme og elektrificering nævnes brint som en løsning.
Vi ønsker at vise producenterne, at brint virkelig har en business case.
ANNEKE VAN DE KAMP FRA DEN FØRENDE SEKTOR GARTENBRUG OG RÅVARER
”Især for havebrugsklynger, hvor jordvarme eller restvarme ikke er mulig, kunne brint være interessant. Tænk på områder i Nord-Limburg,” siger Van de Kamp.
Brintpotentialet er også synligt på europæisk plan. I midten af september annoncerede Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen oprettelsen af en brintbank. Beløbet i denne bank er 3 milliarder euro. Ifølge Van de Kamp er det et godt træk. »Denne bank øger levedygtigheden af brint i havebrug. Brint skal jo udvikles i større skala end blot i Holland.'
Høj sandsynlighed for mangel
Van de Kamp påpeger, at alle sektorer ønsker at blive mere bæredygtige i de kommende år. Dette øger trykket på brinten. »Der er så mange initiativer, der er afhængige af brint. Potentialet for mangel er stort. Det er godt, at Bruxelles er klar over dette.” Og selv om overgangen til brint i praksis vil koste mere end 3 milliarder euro, påpeger Van de Kamp, at det er et tegn på gode nyheder. hensigter.
Men Van de Kamp mener, at EU's mål om at producere omkring 10 millioner tons rent brint i 2030 er noget ambitiøst. ”Hvis vi kan omsætte mindst halvdelen af dette i praksis, kan vi allerede nu være meget tilfredse. Under alle omstændigheder vil disse ambitioner føre til en skalaforøgelse, og det er det, vi skal bruge for at holde omkostningerne nede.”
Ifølge Van de Kamp bliver det ikke nemt at koordinere udbud og efterspørgsel godt. Der er behov for betydelig infrastruktur for at levere brint til forbrugeren. Licensprocessen skal også justeres. ”Det kræver god koordinering. En individuel producent kan ikke organisere dette. Derfor er det vigtigt, at den slags projekter, som det er tilfældet med geotermisk energi, gennemføres i samarbejde med offentlig-private parter og forskningsorganisationer.”
Bringe viden til sektoren
Van de Kamp sagde, at det også er vigtigt at bringe eksisterende viden og teknologi til industrien for at anvende brint. ”Iværksættere kan inspirere hinanden og vise, hvad der er muligt. Som drivhusgartnerivirksomhed i Holland og en førende gartneri- og råvareindustri spiller vi også en rolle i dette.”
Det er ikke sådan, at man ikke ved noget om brugen af brint, understreger Van de Kamp. 'Vi har studeret det her i årevis. Teknologien til produktion og anvendelse er der stort set allerede. Det haster nu kun større, end det var for mange år siden.'
Et andet spørgsmål, der stadig er uklart, er licensprocessen. Men som med geotermisk energi forventes det at være en kompleks proces. ”Derfor er en af prioriteterne for de kommende år også at få mere klarhed over denne proces. Det har iværksættere brug for for at tænke grundigt over, om de vil og kan tage dette skridt,” siger Van de Kamp.
Brint vil ikke være den ideelle løsning til ethvert drivhus. "Drivhusgartneri har den luksus at have mange bæredygtige muligheder. Og disse valg vil også være forskellige fra region til region. I visse områder kan geotermisk energi eller restvarme være den bedste løsning,” siger Van de Kamp.