Et hold videnskabsmænd i Singapore finder ud af, at keratinen i håret kan bidrage til landets lokale grøntsagsproduktion og fødevaresikkerhed. Hår og andet bioaffald har potentialet til at blive bæredygtige landbrugsinput til hydroponisk landbrug.
Over 90 procent af maden, der forbruges i Singapore, er importeret, ifølge Singapores fødevareagentur (SFA). Og med flere konkurrerende jordbehov er kun 1 procent af Singapores jord afsat til landbrug, fortæller Poh Bee Ling, direktør for SFA's Urban Food Solutions Division, til Food Tank.
For at mindske afhængigheden af andre lande og sikre fødevaresikkerhed arbejder SFA for at diversificere fødevarekilder og fremme lokal produktion. "Vi arbejder sammen med vores lokale landbrugsfødevareindustri for at nå vores '30 gange 30'-mål, som er at opbygge vores kapacitet og kapacitet til at producere 30 procent af vores ernæringsbehov lokalt og bæredygtigt inden 2030," siger Poh.
I produktionsenden af forsyningskæden yder SFA finansiering til at støtte lokal produktivitet og indførelse af teknologi. Poh siger, at med SFA's støtte kan landmænd opbygge deres kapacitet til at nå agenturets vision om et højteknologisk, innovativt og bæredygtigt landbrugssystem, der effektivt bruger Singapores begrænsede jordressourcer.
Hydroponisk landbrug kan være en vigtig måde for Singapore at producere mad på. "Dette er vigtigt i Singapore, hvor der er knapt med jord, da grøntsagsbedrifter, der bruger hydroponics, kan etableres i rum som f.eks. på tage eller inde i bygninger," siger Poh. Hun tilføjer, at tilgangen giver avlerne mulighed for at optimere miljøforhold for at forbedre udbytte, kvalitet eller smag. "Dette kan oversættes til omkostningseffektive, kvalitetssikrede produkter, der kan dyrkes bæredygtigt i det lange løb."
Men Poh indrømmer en stor ulempe ved hydroponisk landbrug. Nogle systemer, forklarer hun, bruger ikke-genanvendelige polyurethanterninger til at støtte planter under vækstprocessen. Producenterne leder efter alternative, bæredygtige substrater, der heller ikke medfører yderligere inputomkostninger. Forskere ved Nanyang Technological University (NTU) arbejder på en løsning til at løse denne udfordring: keratinsvampe.
Dr. Ng Kee Woei, professor og Associate Chair of Research ved School of Materials Science and Engineering ved NTU, indså, at mange materialer, der i øjeblikket bruges i hydroponisk landbrug, hverken er genanvendelige eller bionedbrydelige. "Og oven i købet er de medfødte materialer, hvilket betyder, at de ikke leverer nogen næringsstoffer alene til planterne," siger Ng til Food Tank.
NTU-forskningen teamet har med succes inkorporeret cellulose fra planteaffald med keratinekstrakter for at lave en svamp, der fodrer hydroponiske planter. Keratin kan stamme fra en række bioaffaldskilder, herunder hår, hove, fjer, uld og horn. Disse materialer er værdifulde som et bæredygtigt, forbrugsbart input, der findes i selve landbrugssystemerne.
Én studere fra universitetet i Bonn nævner bioressourcer, herunder affald og vedvarende råmaterialer, som potentielle vækstmedier til jordfri systemer. Dagligvareaffaldskompost, biokulog træfibre er eksempler på bioressourcer, der er blevet brugt med succes som hydroponiske vækstsubstrater.
Som en bioressource er keratin fuldstændig biologisk nedbrydeligt. "Og som proteiner, når de nedbrydes, frigiver de aminosyrer, som selv bliver en del af næringsstofforsyningen til planter," siger Ng til Food Tank.
Men at skalere denne løsning i Singapore kommer med barrierer. "Den største udfordring er manglen på keratiner," siger Ng til Food Tank. "Hvis du vil kommercialisere dette, bliver du nødt til at have en producent, der kan give os en forsyning af ensartet kvalitet og store mængder keratiner."
Uden en industri for keratin forbliver konventionelle input meget billigere. "På dette tidspunkt, hvis vi sammenligner omkostningerne, vil vi aldrig være i stand til at matche de eksisterende svampe, som landmændene bruger," siger Ng.
"Jeg tror på, at hvis vi laver den rigtige cost-benefit-analyse, så kan vi måske se på, hvor store besparelser landmanden faktisk kan drage fordel af, hvis de bruger keratinbaserede svampe," siger Ng til Food Tank. Når man ser fremad, siger Ng, at der også er muligheder for at tilpasse svampene til forskellige afgrøder eller til forskellige miljøer.
"Ved at indføre teknologi og smarte landbrugsfunktioner kan vi opbygge kapaciteten og kapaciteten i vores landbrugsfødevareindustri til at styrke Singapores fødevaresikkerhed," siger Poh til Food Tank.
Artikler som den, du lige har læst, er gjort mulige gennem generøsitet fra Food Tank-medlemmer. Kan vi venligst regne med, at du bliver en del af vores voksende bevægelse? Bliv medlem i dag ved at klikke her.
En kilde: https://foodtank.com