Thomas Lilja investerede 7.5 millioner SEK i ny drivhusbelysning til sin tomatdyrkning. Men rekordhøje elpriser tvinger ham til at skrue ned. 30 tons tomater går til spilde, og nu opgiver han drømmen om at dyrke året rundt. "Det er den regning, vi skal betale for en langsigtet dårlig energipolitik," siger han til TN.
– Halvdelen af afgrøden er visnet nu. Vinterlandbrug er et afsluttet kapitel for denne virksomhed, fordi jeg ikke ser nogen forbedring i de næste ti år. Det er den regning, vi skal betale for en langsigtet dårlig energipolitik i Sverige, siger Thomas Lilja, administrerende direktør for Elleholms tomatfarm i Blekinge.
Sidste forår installerede han 1,600 specielle lys i sine drivhuse for at kunne dyrke tomater året rundt. Tanken var at øge virksomhedens omsætning og samtidig tilfredsstille det stigende antal forbrugere, der gerne vil spise svensk mad året rundt.
– For os som drivhusvirksomhed er det også en fordel at kunne tilbyde flere mennesker helårsbeskæftigelse. Når vi kun kan tilbyde job 8-10 måneder om året, er det nogle gange svært at få arbejdskraften tilbage.
”Jeg har investeret 7.5 millioner i denne belysning, så det er en stor investering. Men så viste det sig at være lort”
Thomas Lilja så også investeringen som en del af Sveriges nye fødevarestrategi, der har til formål at øge selvforsyningsgraden af fødevarer. Øget produktion ville skabe flere arbejdspladser og større skatteindtægter, men i stedet går det i den forkerte retning.
– Jeg har investeret 7.5 millioner i denne belysning, så det er en stor investering. Men så blev det lort. 2021 bliver ikke et godt år – det bliver et lort resultat. Fjerde kvartal var en katastrofe. Det blev slet ikke, som jeg havde forestillet mig.
Medarbejderne måtte gå
I december lå hans elpris på omkring to kroner per kWh, mens den et år tidligere lå på 35–40 øre. Han havde forventet en elregning på 100,000 kroner i december, men i stedet landede den på en halv million kroner.
– I de 15 år, jeg har drevet dette firma, har vores elpris ligget på 35-40 øre pr. kWh. Da den nåede over tre kroner, slukkede jeg halvdelen af den oplyste dyrkning, hvilket førte til, at planterne fik tæsk og døde.
”I de 15 år, jeg har drevet dette firma, har vores elpris ligget på 35-40 øre pr. kWh. Da den nåede over tre kroner, slukkede jeg halvdelen af den oplyste dyrkning, hvilket førte til, at planterne fik tæsk og døde.” Det siger tomatavler Thomas Lilja.
For Elleholms tomatavl betyder det en tilbagevenden til den tidligere dyrkningscyklus, der begynder med plantning i januar og slutter i november, men det betyder også, at tre ud af syv ansatte måtte forlade virksomheden.
- På kort sigt er det et rigtigt slag, men på lang sigt betyder det ikke så meget. Vi kan vokse uden belysning, som vi gjorde før, men investeringen bliver en rygsæk, vi har med os i lang tid fremover. Vi får aldrig den fulde effekt ud af det, og det føles surt.
Lav tillid til energipolitikken
Svenskt Näringslivs erhvervspanel i januar, hvor 1,428 virksomheder har svaret, viser, at tilliden til energipolitikken er faldet på det seneste.
På spørgsmålet om, hvor stor tillid virksomhedsejerne har til, at den nuværende energipolitik kan imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter el, svarede 33 procent i november "slet ingen tillid". I januar var det tal steget til 41 procent. I alt er det nu tæt på otte ud af ti, der har "ret lidt" eller "ingen" tillid.
Thomas Lilja er en af iværksætterne med et mørkt syn på fremtidens elforsyning i landet. Han er blandt andet kritisk over for politikere, der siger, at det er vindkraft, der skal løse el-manglen.
– Et moderne højteknologisk samfund kræver strøm hele tiden, ikke kun når det blæser. Hvis vi ikke har nok elektricitet, bliver vi nødt til at engagere os mere og mere i delvise strømafbrydelser, som de har i blandt andet Texas og Californien.
"Skal alle flytte til Norrland, bare fordi strømmen er billigere der?"
Det, han gerne ser, er, at regeringen skrotte elzonerne, reviderer elafgiften på kort sigt og begynder at planlægge for forudsigelig elproduktion i det sydlige Sverige.
- Lige nu bygger vi under forskellige konkurrenceforhold i landet. Skal alle flytte til Norrland, bare fordi strømmen er billigere der? Hvis jeg var lokalpolitiker i det sydlige Sverige i dag, ville jeg være rædselsslagen, fordi investeringer og etableringer bliver udskudt, når der ikke er strøm.
En kilde: https://www.tn.se