Sidste år tre hektar, i år – allerede ni. Novgorod-bonden Sergei Kovalev beviser ved sit eget eksempel, at det er muligt at dyrke jordbær her, i det nordvestlige. Det er allerede blevet værdsat i St. Petersborg og Tver, guvernøren Andrey Nikitin smagte også sommerbæret.
Malga, Krapa, Albion. Dette er blot nogle af de sorter, som landmand Sergei Kovalev dyrker i enorme drivhuse. En gang i sit hjemland, i Donbass, var han engageret i træbearbejdning, ved et tilfælde flyttede han hertil og … begyndte at dyrke jordbær. På spørgsmålet om, hvordan ideen kom til at tage risikoen ved at drive bærforretning her, i zonen med risikoavl, svarer han - han besluttede at tage et eksempel fra sine naboer.
Plantemateriale, og det er 28 sorter, blev købt i Europa, men de fleste af dem slog ikke rod i vores klima. Men resten giver en fremragende høst. Sidste år indsamlede familien Kovalev mere end 17 tons. I dette, under hensyntagen til udvidelsen af plantningsarealer fra 3 til 9 hektar, forventer de at indsamle endnu mere. Statsstøtte hjalp med at skabe en gård fra bunden - et tilskud på 3 millioner rubler. For disse penge blev drivhuse svejset, plantemateriale og et drypvandingssystem købt.
Kovalevs foretrak ikke at beskæftige sig med tidlige jordbær, denne niche var lang og fast besat af Krasnodar, Tyrkiet og Serbien. Vores har påberåbt sig sorterne af den såkaldte "lysdag", i dette tilfælde er det muligt at høste flere afgrøder i løbet af sæsonen, og alt er i orden med salgsmarkedet. 50% af alle jordbær i dag sendes til hylderne i Novgorod-butikkerne, resten til Tver og St. Petersborg. Omkostningerne ved et kilogram er 280 rubler, engrosprisen er 350. Forresten, for 2 års arbejde lykkedes det landmanden ikke kun at udvide landbrugsbedrifter, men også at opfinde sin egen måde at dyrke frøplanter på.
Forskellen er 150 gram per busk, og multiplicer nu med antallet af buske - der er 50 tusinde af dem på 1 hektar og beregn udbyttet. Nu er den første høst ved at blive høstet på Kovalev-gården, og her er den, bær for bær, og jeg vil lige prøve det. Ikke overraskende kunne Andrei Nikitin ikke modstå. Først smagte jeg den selv, og så købte jeg den hjem for at nyde den.