I år starter den 3. udgave af 'Autonomous Greenhouse Challenge'. Udfordringen er at dyrke salat i et drivhus 'helt autonomt og uden menneskelig indgriben' ved hjælp af AI. Salaten skal også opfylde en høj standard for kvalitet og udbytte. Det bruger også så få ressourcer som muligt, såsom vand, gødning og energi. Deltagerne måtte konkurrere mod en avler, der har lov til at gå rundt i deres eget drivhus og kontrollere deres afgrøder.
Agurk (2018) og cherrytomater (2019/20) blev dyrket selvstændigt i tidligere udgaver. Holdene var nødt til at bestemme det ideelle til temperaturniveauer, mængden af lys, kunstvanding og en række andre parametre, såsom tætheden af planter og deres stængler.
Holdene brugte et antal standardsensorer i drivhuset til deres afgrøder. De fik også lov til at installere deres egne sensorer og kameraer i drivhuset for at indsamle yderligere information, mens afgrøderne voksede.
Kan teknologi slå producenter?
I de to første udgaver deltog hold med ansatte fra tech-giganter som Microsoft, Intel, Tencent, NXP og Samsung. Den første konkurrence blev vundet af et team bestående af Microsoft-medarbejdere og studerende fra et dansk og et hollandsk universitet. Den anden begivenhed blev vundet af et team bestående af medarbejdere, studerende og forskere fra Hoogendoorn Growth Management, Van der Hoeven Gartneriprojekter, Delft University of Technology og Keygene. Dette hold klarede sig bedre end referenceteamet for avlere i alle sektioner af konkurrencen. Hvilket førte til spørgsmålet om, hvorvidt teknologi allerede kan slå producenter, og gør dette folk overflødige?
Vi har brugt al slags teknologi i drivhusafgrøder i mange år. Dyrkerne har længe siden undladt at skulle åbne vinduerne selv, når det er for varmt eller fyre i ovnene, når det er koldt udenfor. I mere end 50 år har klimacomputere eksisteret, der har overtaget det job fra dem. Denne type justeringer foretages automatisk ved at forbinde temperaturaflæsninger til en controller, der kan åbne vinduerne eller skrue op for varmen. Videnssystemer blev allerede brugt i gartneriet for 30 år siden med det formål at få tingene til at køre endnu smartere. Disse systemer, der indeholder regler, der inkorporerer 'menneskelig viden', betragtes nu som forløberne for AI.
Læs hele artiklen på www.innovationorigins.com.