Fra Montreal til Kyoto via Paris dyrker en ny race af bybønder frugt og grønt på evigt innovative måder
FNs forudsigelser sætter verdensbefolkningen på 9.7 milliarder i 2050 - med 80 procent af dem bor i byer. Det er mange munde at mætte. Men mad til de fleste byboere kommer fra tusindvis af kilometer væk. I den amerikanske stat Iowa, som er den tredjestørste for landbrugsproduktion, har 80 procent af den forbrugte mad rejst mere end 1,900 km.
Hvis byer er en del af problemet, så skal de være en del af løsningen. Udfordringen er en ny race af bybønder. Løsningerne er lige så forskellige som vores byer og involverer ofte banebrydende teknologi. 'Vi skal se byen som en række udfordringer og forskellige urbane landbrugsmetoder som redskaber i værktøjskassen. Der er ikke en enhed, der passer til alle, når det kommer til at udvikle lokale og robuste fødevaresystemer, siger Henry Gordon-Smith, administrerende direktør for Landbrug, et bylandbrugsplanlægningsfirma.
Men det er ikke dine gamle kælegårde i den indre by. Lufa gårde in Montreal, Canada, er en af pionererne og bygger drivhuse oven på industribygninger udstyret med hydroponics, hvor planter vokser i mineralberiget vand.
Firmaet blev startet af Mohamed Hage, en immigrant fra Libanon, og driver nu fire steder på tværs af Montreal. Efter at være vokset op i en lille by, der stort set producerede sin egen mad, savnede Hage smagen og kvaliteten af friske, lokalt dyrkede råvarer i Montreal. "Intet ved bylandbrug er virkelig revolutionerende, det er simpelthen en genskabelse af noget, der er meget, meget gammelt," siger han.
Byer lider under 'byvarmeø'-effekten, fordi bygningerne, der erstatter vegetation, absorberer og holder på varmen - til gengæld kræver mere aircondition. Det er derfor, man har det så varmt i byen, hvor tætte kvarterer ofte er et par grader varmere end grønnere områder. Bygårde hjælper med at 'gengrønne' byer, reducere temperaturer, tage CO2 ud af luften og pumpe frisk ilt ud.
Tre af Lufas gårde ligger på tidligere ubrugte tage, mens den fjerde med vilje er designet med et tagdrivhus. Det er let at tro, at dette kun er en dråbe i havet, men hver uge høster de 25,540 kg frugt og grønt – to procent af Montreals fødevarebehov. Det seneste sted i Ville Saint-Laurent, nu verdens største tagdrivhus, tegner sig alene for omkring halvdelen af dette samlede antal.
I Europa er Paris i spidsen for revolutionen, i høj grad takket være byrådet. En hedebølge i 2003 forårsagede 14,802 dødsfald i Frankrig. For at bekæmpe byernes varmeøer satte Paris' borgmester Anna Hidalgo ud Pariskulturer planlægger at skabe 100 hektar grønt område inden 2020, med en tredjedel afsat til bylandbrug.
Virksomheder, der er kommet ind på markedet er bl.a Natur Urbane, verdens største taggård, som ligger på toppen af Porte de Versailles udstillingscenter. Gården, der dækker 14,000 kvadratmeter, dyrker 30 arter af grøntsager og urter samt udlejer 140 kolonihaver til lokalbefolkningen. Sous les Fraises, i mellemtiden, driver ni taggårde, der producerer førsteklasses afgrøder såsom bær og humle.
Byer ender ofte med ubrugte underjordiske rum. Hulen bruger en gammel parisisk parkeringsplads. 'Landbrug er først og fremmest en kamp om jorden, så dyrkning under jorden var derfor en løsning, fordi det er nemmere, og der er en masse uudnyttet plads,' siger medstifter Théo Champagnat. Sådanne projekter kræver dog ofte LED-lys for at kompensere for manglen på sollys, så der bruges mere energi. Ved omhyggelig udvælgelse af afgrøder har La Caverne undgået dette. 'LED-landbrug repræsenterer mindre end fem procent af vores aktivitet. Cikorie vokser i fuldstændig mørke, og svampe kræver meget lidt belysning,' forklarer Champagnat.
Arbejdskraft kan være en stor omkostning for mange bygårde. Men lovende, japansk firma Spred har skabt verdens første automatiserede gård i stor skala, Techno Farm Keihanna i Kyoto. »Jo større vækstpladsen er, jo sværere bliver det at sikre den stabile produktion for faktorer som produktkvalitet, størrelse og mængde. Samtidig er en stabil produktion nødvendig for at standardisere driften i den grad, der er nødvendig for den effektive automatisering,« siger Spreads talsmand. Anlægget producerer nu tre tons salat dagligt.
Automation har håndteret de mest arbejdskrævende dele af produktionen, herunder såning, opdræt af frøplanter og transport af dyrkningspanelerne. "Vi tror, at dette vil være med til at gøre landbruget mere attraktivt for de unge generationer og bidrage til at gøre landbruget til en mere bæredygtig industri," tilføjer Spread-ordføreren. Salaten er ikke kun pesticidfri, men den indeholder også flere gange så meget beta-caroten (et livsvigtigt næringsstof) som almindelig icebergsalat.
Selv enkeltpersoner og små virksomheder kan komme på banen kl LA Urban Farms'Tårnhaven. Ved hjælp af et modulært aeroponisk tårnsystem kan det passe ind i et lille rum som en balkon. "Det gør det absolut mere tilgængeligt at spise sundt, når du har frisk mad, der vokser i din egen baghave eller på din restaurant, fordi du har kontrol over din madforsyning," siger grundlæggeren Wendy Coleman. Det er bestemt den ultimative bekvemmelighedsmad.